Det lille frø





15. januar 2018





En stor brik i mit liv faldt på plads. Nærmest krystalklart gik det op for mig, hvordan bittesmå frø, der blev plantet i mit sind for mange år siden, stadig påvirker mig i dag…. Skræmmende og det giver stof til eftertanke, hvordan jeg som mor selv taler til mine børn. Vil jeg selv plante disse frø hos dem? Måske har jeg allerede gjort det…


Vi gør jo det bedste, vi kan som forældre og det har mine forældre også gjort, dog uvidende om effekten af det lille frø 35 år senere.


Mit frø blev plantet, da min lillebror kom til verden. Jeg var 6 år gammel og havde virkelig ønsket mig en lillebror eller lillesøster. Så jeg var super glad, da han endelig kom til verden og husker stadig hans bittesmå ører og hænder og den ømhed og kærlighed jeg mærkede indeni. Og hvordan jeg forsigtigt lagde en lille gul gummiand ned til ham. Jeg ville gerne passe på ham og det omsorgsgen har vi med os helt naturligt.


Men ordene som ”Pas nu på ham”, ”Du må ikke kramme ham for hårdt.” ”Se, nu fik du ham til at græde…” var bitte små frø, der blev plantet helt ubevidst fra min mors side. Jeg husker, at jeg blev ked af det og ikke følte mig god nok. God nok til at passe på ham…


Da min bror faldt ned fra armlænet og landede med panden først ned i en lerkrukke, han skreg af fulde lungers kraft og blodet nærmest sprøjtede ud… Min mor kom løbende ind i stuen og tog ham op og råbte mig ind i hovedet af forskrækkelse ”Hvad tænker du på? Du skulle jo passe på din bror. Se hvad du har gjort.” De ord blev til frø, som igennem årerne har plantet sig og slået dybe rødder inden i mig.


Følelsen af, jeg ikke ville være god nok som mor til mine egne børn, har ligget gemt og kommer op til overfladen indimellem. Men det ramte mig, hvordan det kunne være, jeg havde sådanne følelser over ikke at være god nok. Jeg gravede dybt i mit indre rodnet og fik fat i den. Jeg er i gang med at kappe forbindelsen til roden.


Der har været tårer og frustrationer, men heldigvis også en dyb indsigt i at overgive sig og slippe følelsen af ikke at være god nok. Det har givet og giver mig en kæmpe styrke og energi at anerkende mig selv, få kigget på det jeg ikke altid kan se med det blotte øje. Det som skaber udfordringer for mig selv.


Hvem ved, hvilke frø vi selv har plantet? Ikke kun privat men også i vores arbejdsrelationer.


Tankevækkende…..