Glimmerbrillen





06. januar 2020



Godt nytår - lidt om 2019 og på med glimmerbrillen





Kære dig


Et rigtig godt nytår – må det bringe dig derhen, du ønsker.


Det har taget mig tid at komme ind i det nye år, for stilheden og refleksionen har larmet i mit indre. Der har været masser af ord men ingen af dem kunne komme ned på papiret, men det lander lige så langsomt nu…


2019 har været et skelsættende år for mig personligt, og jeg ved mange har oplevet det samme. Gamle lag af uhensigtsmæssige mønstre er faldet lige så stille, og vi kan ikke længere gå på kompromis med vores sande jeg.


Vi er trådt ud af vores skygge, ud i lyset så vi kan ses, for dem vi er – helt uden filter. Vores sande jeg! Og det er ikke altid det er positivt for omgivelserne eller ens relationer, når vi forandrer os og viser essensen af os selv.


Forandringen kan indimellem være svær at absorbere, og måske opstår der modstand, irritation eller andet, men deri ligger fine gaver gemt til udvikling af sin livsproces.


I min egen proces gennem 2019 har jeg oplevet alt fra skønne oplevelser, venskaber, kærlighed, voldsom vrede og en sorg så ubeskrivelig. Jeg holdt mig selv fast i min anskuelse af fortiden.


Fortidens valg jeg ikke kan ændre på, men det kan jeg med måden jeg anskuer dem på. Jeg valgte at tage mine super smarte glimmerbriller på, og kiggede igen på fortidens erindringer blot med nye briller og en anden bevidsthed.


Jeg så andre perspektiver end tidligere og det gav mig en helt anden frihed i mit indre til at give slip og lade mit sande jeg lyse klart.


Så tag din glimmerbrille på og prøv at se livet med en anden bevidsthed og giv slip i det, du ikke kan forandre.


I lys & kærlighed


Molise Cornelia