mors frygt





18. april 2020





Nu er de små børn i skole og alt er anderledes. Der skal være afstand - de må ikke kramme hinanden og som børn nu er, giver de udtryk for deres glæde og kærlighed helt ubetinget.


Desværre har jeg også set hvordan forældres frygt projiceres helt ubevidst ned i deres børn. Det skærer i mit hjerte at se børn som er så umiddelbare i deres følelser, pludselig forvandles til frygt måske ensomhed og fortvivlelse.


I går i kassekøen oplevede jeg en mor tale kærligt med sit barn omkring Corona og hvordan de i deres familie passede på barnets bedsteforældre og andre kære... Barnet var meget reflekterende og nysgerrig i sin tilgang og jeg mærkede en glæde i mit indre over deres fine nærværende samtale...


Det ændrede sig dog drastisk, da en kunde sneg sig forbi dem med ryggen til.. Moderen rev hårdt barnet til sig og skældte kunden højlydt ud - lige her væltede hendes frygt ud og lige over i barnet, som helt uforstående kiggede med store forskrækkede øjne op på sin mor... Barnet skuttede sig, trak skuldrene op til begge ører og gemte sig ind i moderens frakke. Bange - uforstående og fuld af frygt...

På et split sekund blev en fin nærværende samtale ændret til frygt. Som små spirer, der blev plantet.


Allerede nu fornemmer jeg mindre børn, som er tilbage i skolen, ikke kan være sig selv og trygt være glade med deres savnede venner... For de skal passe på, de må ikke være for tæt osv... Vi taler om børn, som endnu ikke kan rumme den slags begrænsninger af at pakke glædesfølelser væk, en frygt som påvirker dem i lang tid efter.


Dette er blot en tanke til eftertænksomhed til vores egne følelser og handlinger, hvordan det påvirker vores børn, når vores frygt kommer til syne... så fornemmer vores små poder det - indimellem også før vi selv gør og ubevidst kopier frygten ned i deres cellebevidsthed


Så kære dig, mærk din egen frygt, tag ansvar for den og dine reaktioner, så giver du det bedste til dig selv og dit barn 💚


I lys og kærlighed


Molise